Forside

Oasen Allinge er lukket pga. salg

 

Velkommen til Oasen Allinge, dit fristed på Nordbornholms østkyst, hvor du i skønne og grønne omgivelser kan holde en afslappet ferie med selvforkælelse og personlig inspiration. Oasen Allinge er etableret i et 250 m2 gammelt byhus fra 1893 med flot havudsigt, god byudsigt og en hyggelig mindre gårdhave med et lille havehus. Huset er blevet gennemrenoveret, og i april 2016 blev dørene åbnet for første sæson af Oasen Allinge, som består af 2 hyggelige udlejningslejligheder, privatbolig, behandlingsrum samt kreativt værksted, hvor vi i det daglige arbejder med vores kunst. I løbet af året tilbyder vi kurser med indhold af kreativitet og personlig udvikling. Vi ser meget frem til at byde dig hjerteligt velkommen til Oasen Allinge i 2016.

 

Oasen Allinge er booket til Folkemøde-arrangementer, så vi kan desværre ikke tilbyde udlejning af Annekslejligheden samt Udsigtslejligheden i Folkemøde-ugen fremadrettet.

 

 

Området

Vi ligger på et højdedrag et stenkast fra Allinges bymidte med dens hyggelige atmosfære og de mange gode cafeer og restauranter. Heriblandt Gæstgiveren, som er kendt for sine gode råvarer, som nydes under åben himmel i selskab med mange kendte kunstneres optræden på scenen sommeren igennem. Allinge er kendt for Folkemødet og Jazz-ugen, hvor alle sejl fra de lokale er sat ind. En oplevelse ud over det sædvanlige. Blot få hundrede meter fra Oasen Allinge ligger en dejlig velbesøgt sandstrand omgivet af klipper og træer. Fra stranden kan du gå mellem havet og klipperne på en flot anlagt natursti til Sandkås. Det naturskønne sted Hammerknuden med Hammershus og Opalsøen ligger blot få kilometer fra Oasen Allinge. Det samme gør sig gældende for Sandvig med sine mange gamle smukke badehoteller. Gode anlagte cykelstier direkte fra Allinge gør, at du har alle muligheder for at komme rundt til rigtige mange flotte og naturskønne seværdigheder i området i dit helt eget tempo.

Har du brug for yderligere inspiration og information, så kan nedenstående links "Destination Bornholm" samt "Explore Bornholm" anbefales.

 

Rigtig god fornøjelse.

Oasen Allinge

Storegade 9, 3770 Allinge, Denmark

CVR-nr. 37076732

 

Mobil: +4523628341 / +4526212067

E-mail: Oasen@oasen-allinge.dk

www.oasen-allinge.dk © Copyright 2015